Appelsinhud

Mange oplever at få cellulite – bedre kendt som appelsinhud, det er et af de hyppigste problemer relateret til bindevævet. Cellulite er en betegnelse for en hud, der har ændret struktur, fra at være spændstig og glat til at være ujævn og “hullet”. Forandringen i bindevævet, der skaber denne såkaldte appelsinhud, opstår grundet ophobende affaldstoffer.

De mest almindelige fakta om appelsinhud går på, at den ikke kan fjernes, at det kan være arveligt eller aldersbestemt eller at det er en tilstand der opstår i bindevævet som resultat af usund kost. Men alt i alt, er det meget mere komplekst end som så. Bedst af alt, appelsinhud kan afhjælpes og holdes væk.

Bindevævsmassage er i stigende grad, sammen med cupping, blevet en hyppig hjælp til de, som gerne vil have en form for opstramning i bindevævet.

Behandlingen

Men hvordan fungerer denne type behandling så? Kroppens bindevæv masseres godt igennem med sugekopper i forskellige størrelser. Disse sugekopper igangsætter en effektiv blodgennemstrømning samt udrensning, hvor disse affaldsstoffer, der medvirker til appelsinhud fjernes.
Efterhånden som blodgennemstrømningen øges under massagen slipper affaldsstofferne sig gradvist fra bindevævet. Herigennem vil huden efterhånden genvinde sit ungdommelige spændstighed og får en naturlig fasthed igen.

Udover massage vil behandlingen også indebære en udredning af hvad, der eventuelt kan være årsag til appelsinhuden. Heriblandt kan årsagerne være forkert kost, medicin eller ophobede følelser. At få kost og kroppens funktioner i balance gennem udrensningsmidler og eller kurer er en vigtig del, for at slippe af med den ujævne hud. Jeg er tilhænger af blodtypekost samt syrebasebalanceret kost – men alt i alt handler det om at finde den rigtige løsning for din krop.